Akvaplaning
Hvad er akvaplaning, og hvordan undgår man det?
|
Den korte version: Sådan kan man reducere risikoen for akvaplaning
|
Dæk, der kører på offentlig vej, skal have et dækmønster. Dækmønstrets fornemste opgaver er at bortlede vand, der giver problemer for kontakten med vejen i vådt føre, og sikre vejgreb og træk.
Når man kører hurtigt på våd vej, kan der opstå en kile af vand mellem dækket og vejen. Dækket mister vejgreb, og bilen kan ikke længere styres. Det kaldes akvaplaning.
Hvis dækkene ikke kan holde vejgreb på grund af akvaplaning, kan det få store sikkerhedsmæssige konsekvenser. Bilisten mister kontrollen med bilen og kan ikke bremse, styre eller accelerere.
Akvaplaning opstår primært i forbindelse med voldsomme regnskyl på vejen. Det kan også opstå, når vejbelægningen er så ujævn, at der opstår store vandpytter.
Der er flere ting, man kan gøre for at undgå ulykker med akvaplaning:
- Sørg for, at dækkene har det korrekte tryk
- Tjek slidbanen, så den ikke bliver lavere end det lovmæssige krav på 1,6 mm. Check dine slidbane løbende, og overvej at skifte i god tid.
- Sæt farten ned i vådt føre
Det er vigtigt at bemærke, at tilstrækkelig slidbanedybde ikke kun er vigtig under ekstreme forhold. Selv når man kører langsomt, er der større risiko for ulykker, når dækkene er slidt.
Skift dæk, når slidbanedybden er 1,6 mm
Nye dæk kan lede op til 30 liter vand pr. sekund væk ved en hastighed på 80 kilometer i timen. Men slidbanen slides ned, når dækket bruges normalt. Dækket leder betydelig mindre mængder vand væk, når slidbanen bliver lavere.
Hvis en bil f.eks. kun har en slidbanedybde på 1,6 mm, bliver der ledt meget mindre vand væk.
Hvis dækkene har en slidbanedybde på 3 mm, kan de stadig lede store mængder vand væk. Hvis slidbanen slides mere, stiger risikoen for akvaplaning voldsomt. Samtidig betyder den lavere tråd også noget for bremselængden. Testresultater viser, at jo mere slidbanen på et dæk er slidt ned, jo længere tager det for bilen at stoppe helt.
I en test, udført på Continentals testcenter, Contidrom, blev bremselængden øget med 6.9 meter på et dæk der havde et dækmønster på 1,6 mm, sammenlignet med dæk med 8 mm. Dækket med 3 mm. bruge 2,6 meter længere til at bremse.
Slidbaneindikatorer
Dæk har slidbane hele vejen rundt. Når man måler slidbanens dybde, skal den måles - for eksempel med en slidbanemåler - i de riller, der har slidbaneindikatorer.
I de fleste europæiske lande er den lovmæssige grænse for slidbanedybden 1,6 mm. Så skal man have skiftet dæk.
For at sikre, at dækkene har optimal ydeevne, skal du løbende checke dit dækmønster og overveje at skifte dækkene i god tid. Samtidig bør man montere samme trådmønster på alle fire hjulpositioner. Som minimum skal hver aksel have dæk med samme trådmønster.
For at gøre det nemmere at beregne slidbanedybden har Continental monteret slidbaneindikatorer mellem rillerne på dækkets tråd. Disse indikatorer er 3 mm høje og sidder mellem blokkene.
Hvis slidbanen er slidt ned til indikatorernes højde, er det tid til at overveje om man skifte dæk for en sikkerhed skyld.
Hvad skal man gøre ved akvaplaning?
Uanset om dækkene er nye eller gamle bør man altid som bilist sætte farten ned på våde vejoverflader for at nedbringe risikoen for akvaplaning.
Hvis der opstår akvaplaning - hvilket kan ske på grund af vejret og/eller vejens tilstand, som en bilist ikke kan gøre noget ved - bør man straks fjerne foden fra speederen og træde koblingen i bund. Undgå at bruge rattet og at bremse.
Men hvis der er risiko for sammenstød eller alvorlige ulykker, bør håndbremsen aktiveres omgående. I de fleste tilfælde vil baghjulene stadig have tilstrækkeligt vejgreb til at sætte farten ned.
Så snart dækkene igen får kontakt til vejoverfladen og kan trække, bør det være sikkert at køre langsomt videre.
